Mad Robot Miniatures: The Guilder

Kommentare

• Hmmm. . .
  Mal im Auge behalten.
  Den kann ich sicher verwursteln.

• Jeg har kørt blw med min datter, som nu er 3 år, og gør det også med min søn på 9 mdr. Jeg synes det er det fedeste i hele verden! Det sviner ja, men som du siger så er det det hele værd. Det styrker både deres motorik og deres selvtillid, da det lærer dem at de godt selv kan! Mit bedste råd til opstartere på blw er, lad være med at blive religiøs omkring det og tro på at det nok skal gå, din baby er sejere end du måske tror. Jeg synes man skal gøre hvad der fungerer bedst for én selv og hvad man kan overskue. Hvis man f.eks. er glad for stærk mad, sker der jo ikke noget ved at baby får “speciel mad” den dag. Jeg oplevede mange der gik lidt for meget op i hvordan man SKULLE gøre, det bliver for svært og hårdt for mange og det synes jeg virkelig er ærgerligt da det lærer barnet SÅ mange gode ting. Min store datter er på ingen måde kræsen, hun spiser langt mere varieret end de fleste andre 3-årlige, hun har selvfølgelig haft perioder hvor hun havde ting hun ikke ville have, men det respekterede vi og så gik det over. Det eneste “minus” er at hun til dato bedst kan lide at spise med sine fingre 😄 Nåh, lang smøre Synes bare det er er virkelig spændende område ☺️ God fornøjelse med det!

• Agree with you on Schuhmacher, not on Mankes though. Soupy? Maybe. Insincere? I don“t think so. By the way, Mankes has always been a big success on the market. I think I read somewhere that right after his death, his paintings sold for tens of thousands of guilders! Regarding Hynckes, I was surprised to find out he did some wonderful desolate village views in the sixties, kind of Hopper-ish, without the bright colours. Anyway, I think we agree on one thing: realists like Koch, Ket and Hynckes (may I include Fernhout as well?) deserve much more appreciation than they got in the past.